Navigation

MEST TIL

DU ER HER: Afdeling for Biostatistik » Forskning » Forskningsområder

Forskningsområder

Afdelingens forskning omfatter statistisk metodologisk forskning primært med relevans for sundhedsvidenskab. Herudover har vi et løbende samarbejde med læger og tandlæger fra en række sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer omkring løsning af statistiske problemer og udvikling af relevant statistisk metodik. Den metodologiske forskning kan opdeles i følgende hovedområder

  • Analyse af registerbaserede epidemiologiske undersøgelser. Det drejer sig primært om forskellige typer af ”time-to-event” data, hvor der fortsat er brug for nyudvikling af metoder, som dels afspejler strukturen af registerdata (f.eks. trunkering, forsinket rapportering og misklassifikation) og dels kan anvendes til løsning af mere komplicerede hændelsesforløb (f.eks. gentagne hændelser, flere typer hændelser og flerdimensionale data).
  • Metoder til analyse af longitudinelle data. I eksperimentelle såvel som observationelle undersøgelser foretages ofte gentagne målinger af en lang række forhold. Analyse af sådanne data skal tage hensyn til en måske kompliceret korrelationsstruktur, da variationen i data både vil repræsentere intra- og inter-individuelle forhold. Dette forskningsområder omfatter også metoder til analyse af farmakokinetiske og farmakodynamiske data
  • Sammenligning og evaluering af målemetoder. Der sker løbende en udvikling af diagnostiske test og der er derfor et stort behov for optimale statistiske metoder til vurdering af disse.
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 01.05.2012