Navigation

MEST TIL

DU ER HER: Miljø- og Arbejdsmedicin » Uddannelse » Undervisning » Kursusbeskrivelse

Kursusbeskrivelse

Afdelingen underviser i faget Miljø- og arbejdsmedicin på 6. semester.

Her kan du finde:

Se også oplysninger om studienævn, studiehåndbog og studievejledning fra studiekontoret på medicin.

Undervisningen i faget kan deles i følgende fire hovedemner:

Toksikologien omhandler de toksikokinetiske og toksikodynamiske mekanismer, hvormed xenobiotika kan påvirke kroppens organer og funktion. I undervisningen inddrages derfor både de vigtigste mutagene, klastogene, teratogene og allergene effekter, karakteristiske dosis-effekt og dosis-respons sammenhænge samt ekstrapolation fra in vitro og in vivo eksperimentelle modeller til den humane situation.

Almen hygiejne omhandler baggrund og strategi for forebyggelse af miljøbetingede sygdomme og sundhedsfremmende foranstaltninger. I pensum indgår kendskab til forebyggelse af infektionssygdomme, herunder epidemilovgivning, bolig- og insitututionshygiejne samt til de samfundshygiejniske hovedområder, f.eks. luftforurening, drikkevand, spildevand, levnedsmidler, affaldshåndtering og regulering i forbindelse hermed. Desuden medtager pensum livsstilsfaktorer og forekomst af ulykker. Sundheds- og miljøforhold samt forebyggelsestiltag i udviklingslande behandles sideordnet.

Arbejdshygiejne omhandler risikovurdering med dertil hørende metoder til forebyggelse i arbejdsmiljøet. Hvor arbejdsmedicinen overvejende er orienteret mod person og grupper af ansatte, er arbejdshygiejnen arbejdspladsorienteret. Der fokuseres på udvalgte emner til eksemplificering af rationale bag grænseværdier og målestrategier.

I Arbejdsmedicinen lægges hovedvægten på udredning af eksponering i relation til helbred og særligt at vurdere ætiologisk fraktion som grundlag for at vurdere sandsynligheden for kausalitet mellem påvirkninger og sygdom i enkelttilfælde. Der arbejdes derfor med udredning af historisk og aktuel eksponering ved anamnese, målinger og analogislutninger samt aktuel viden om arbejdsrelaterede og arbejdsbetingede sygdomme. Det indgår også i undervisningen at forstå de basale principper for biologisk monitorering og helbredsovervågning samt de praktiske muligheder for at forhindre opståen eller progression af arbejdsbetinget sygdom.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 01.05.2012