I videreuddannelsen til speciallæge indgår et forskningstræningsmodul. I dette dokument redegøres for baggrunden for dette modul i almen medicin og hvordan det tænkes organiseret i Region Nord. Desuden beskrives indholdet af 3-dages grundkursusmodul, 7-dages projektkursus, vejledningen af kursisterne samt den afsluttende projektfremlæggelse.

Baggrund

Sundhedsstyrelsens retningslinier for det obligatoriske forskningstræningsmodul i speciallægeuddannelsen beskriver, at der indenfor en fastlagte ramme på 20 arbejdsdage skal gennemføres et forskningstræningsmodul, så de uddannelsessøgende opnår kompetencer inden for sundhedsvidenskabelig forskning.

Endvidere præciseres det, at forskningstræningen skal sikre de kommende speciallægers deltagelse i specialets faglige udvikling, og at opgavevaretagelsen sker med reference til evidensbaseret viden på området. Derfor anses det for væsentligt, at forskertræningen i almen medicin giver almenmedicinske speciallæger kompetence til at opsøge og kritisk vurdere forskningsresultater inden for almen medicin, samt oversætte den til daglig klinik. Kurset skal sætte fokus på lægen som akademiker.

Udmøntning i Region Nord

Det regionale videreuddannelsesråd for region Nord har udmøntet Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse mv. i retningslinjer for forskertræningen. Her anbefales et selvstændigt forløb for almen medicin.

Alle kursister gennemgår et 3-dages grundkursus i almenmedicinsk forskningstræning, efterfulgt af et 7-dages specialespecifikt kursus og vejledning. Det kan eksempelvis være en gennemgang af specifikke forskningsemner inden for det enkelte speciale, ligesom der er mulighed for at anvende kursusdage undervejs i forløbet til vejledning og fremlæggelse.

Mål med forskningstræning i almen medicin

I følge Sundhedsstyrelsen skal forskningstræningsmodulet overordnet bidrage til, at lægen kan:

•         formulere en problemstilling med udgangspunkt i en aktuel klinisk praksis inden for eget speciale og påvise tilstedeværende og manglende viden omkring problemstillingen

•         gennemføre en systematisk søgning i forskningslitteraturen til at belyse den valgte problemstilling

•         fortolke litteraturens resultater kritisk og anvende resultaterne til en kritisk vurdering af etableret praksis

•         vurdere eventuelle organisatoriske, økonomiske og etiske konsekvenser af at ændre praksis gennem udnyttelse af viden erhvervet ved litteraturgennemgangen

•         formidle resultatet af litteraturgennemgangen samt eventuelle øvrige overvejelser

Relation til Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i almen medicin

Forskningstræningsmodulet skal sammen med den kliniske uddannelse og den øvrige teoretiske uddannelse bibringe lægen kompetencer inden for akademikerrollen, som beskrevet i Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i almen medicin - specifikt drejer det sig om følgende mål:

- mål nr. 37: Kvalitetsudvikling og forskning

- mål nr. 38: Teoretiske forståelsesrammer

- mål nr. 39: Kritisk refleksion

- mål nr. 41: Forholde sig til viden

- mål nr. 42: Udvikling af klinisk praksis

Se målbeskrivelsen for en samlet oversigt over ovenstående mål.

Organisering af kurset i forskningstræning for almen medicin

Plan

Der vil fra foråret 2007 være læger, der i deres hoveduddannelsesstilling er nået til kursus i videnskabelig metode. Herefter vil der årligt være 3 hold. Hvert hold har ca. 20 kursister. Som udgangspunkt må kurset ikke strække sig ud over 12 måneder og skal være afsluttet senest 6 måneder før afslutningen af hoveduddannelsen.  

Forskningstræningsmodulet planlægges i almen medicin med start umiddelbart før eller lige efter ansættelsen som praksisamanuensis fase 2 (som er en 6 mdrs. ansættelse) og det selvstændige arbejde afsluttes og fremlægges inden ansættelsen som praksisamanuensis fase 2 er til ende (inden start af fase 3) af hensyn til kontinuiteten for så vidt angår den kliniske vejleder (tutor), der har fulgt kursisten de første 3½ år i hoveduddannelsen. Forskningstræningskurset er således ”forankret” i praksis fase 2.

Kursusforløbet skal bestå af et 3-dages almenmedicinsk grundkursus og et 7-dages specialespecifikt projektkursus med projektorienteret seminarer og vejledning. Dertil kommer 10 dages selvstændigt arbejde. I projektdelen arbejder kursisterne sammen om et projekt i grupper af minimum 2 og maksimum 4 kursister. Den konkrete plan for den almenmedicinske forskningstræning kan se ud som vist i figuren nedenfor. Der afholdes kursus alle måneder undtaget i skolernes sommerferie. Kursusdage i denne ferieperiode rykkes frem/tilbage. Alle kursusdage inkl. selvstændigt arbejde skemasættes således at disse dage reserveres kursistens videreuddannelse. Returdagene til praksis bevares i sidste halvdel af sygehusansættelsen. Kursisterne er i sidste halvdel af sygehusansættelsen fraværende til almindeligt teoretisk kursus modul 3 (i alt 4 dage.

Figur 1. Fordelingen af kursusdage i forskningstræningsmodulet. En PKD er til ad hoc vejledning og ikke skemasat

SPA: Selvstændigt projektarbejde, PKD: projektkursusdag, PFL projektfremlæggelse

Administration

Forskningstræningsmodulet hører formelt under det teoretiske almenmedicinske specialekursus, der gennemføres i løbet af hoveduddannelsesstillingens 4½ år. Holddannelsen på forskningstræningen sammensættes af kursister på tværs af holdsætningen på det teoretiske specialekursus, således det passer med kursisternes starttidspunkt i deres fase 2 praksis. Sekretariatet er beliggende på Specialeuddannelsen for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

For tilrettelæggelse og planlægning af kurset i forskningstræning udpeges en kursusleder fra forskningsmiljøet. Denne står for at planlægge kursusforløbene samt for at udvikle undervisningsmaterialet. Kursuslederen for forskningstræningen sikrer undervisere, undervisningsmateriale og informationsmateriale til kursisterne samt planlægger hele forløbet med afsluttende projektfremlæggelse.

Indplacering på teoretisk specialehold, aftaler med uddannelsespraksis og afdelinger samt forhold omkring dispensation, ferie og orlov varetages af specialeuddannelsens kursusleder og de tilknyttede lektorer. Idet kurset forventes gennemført for at opnå en speciallægeanerkendelse, skal der føres fremmødelister. Disse administreres samlet af kursusleder for specialekurset.

Der laves en skriftlig aftale (jf. Region Nords retningslinier) mellem kursisten, dennes praksistutor, der er med til at sikre dens gennemførelse samt med vejlederen i forskningstræningsmodulet. Den videnskabelige vejleder har i øvrigt intet administrativt ansvar.

Finansiering

Til Specialeuddannelsen i Almen Medicin, Aarhus Universitet udbetales i sin helhed i alt 27.500 kr. per kursistforløb. Beløbet dækker alle udgifter til udvikling, planlægning og afvikling af kurserne, til vejleder og til diverse udgifter samt for almen medicin også til administration (registrering, indkaldelse, forsendelser, ændringer ved barsel, sygdom m.v.) Beløbet per kursistforløb ændres ikke ved forlængelse pga. manglende målopfyldelse, for sene afbud til kurser m.v.

Af de kr. 27.500 er der for hver kursist afsat kr. 5.000 til 3-dages grundkursus og kr. 17.500 til et 7-dages projektkursus, heraf kr. 5.000 til den kliniske vejleder (tutorlægen i uddannelsespraksis, fase 2) og kr. 12.500 til undervisning og vejledning på projektkursus. Endvidere er der 2.500 kr. til køb af studiemateriale, bøger og andre individuelle projektrelaterede udgifter. Administrationsgebyr til specialeuddannelsen udgør kr. 2.500.

Undervisere og vejledere på kurset

Formålet med kurset nødvendiggør, at underviserne og især vejledere har erfaring med den videnskabelige tilgang til almen medicin. De skal have beskæftiget sig med de fundamentale dele af forskningsprocessen, herunder litteratursøgning, systematisk, kritisk gennemgang af litteraturen, formulering af forskningsspørgsmål, design af videnskabelige undersøgelser, dataindsamling og – analyse samt formidling på flere niveauer. Derfor skal det tilstræbes, at alle vejledere er på post.doc niveau (ph.d., dr.med. eller svarende hertil) og, at underviserne er akademisk velfunderede på deres område. Underviserne og vejledere behøver nødvendigvis ikke at være speciallæger i almen medicin.

Vejlederens opgave og forpligtelser

Den videnskabelige vejleder indgår skriftlig kontrakt med kursisten hvor emnet for projektarbejdet fremgår. Det skal ved underskrift på kontrakten fremgå, at også den kliniske vejleder (praksistutor) har medvirket ved vurdering af projektet. Den videnskabelige vejleder modtager inden 1. projektkursusdag en foreløbig projektskitse for gruppen og vejleder på basis af denne frem mod en endelig projektplan. Herefter skal den videnskabelige vejleder stå til rådighed for kursisten, når der afholdes projektkursusdage med vejledning. Der afholdes i alt 5 projektkursusdage og en dag (den 6.) reserveres til løbende vejledning (e-mail, møder mv.). Den 7. projektkursusdag deltager den videnskabelige vejleder i den mundtlige projektfremlæggelse og det fremgår ved underskrift, at kursisten har fremlagt gruppens projekt i sin praksis. Hver gruppe afleverer en skriftlig fremstilling, der bedømmes af den videnskabelige vejleder. Fremstillingen følger særlige krav til indhold og omfang.

Indhold af 3-dages grundkursus

Dette kursus gennemføres behovsorienteret i forhold til den alment praktiserende læges kliniske arbejde. Kurset består af en indføring i begreber og metoder, og der arbejdes konkret og praktisk med delene. Et forslag til en opbygning er vist i Tabel 1.

Tabel 1. Forslag til indholdet af et 3-dages grundkursus i videnskabelig metode i almen medicin.

Indhold af 7-dages projektkursusdage med seminarkursus/workshop

På denne kursusdel allokeres en kursusdag til projektfremlæggelse og en dag til løbende vejledning. De øvrige dage opbygges bestående af et formiddagsseminar og om eftermiddagen ad hoc undervisning (fx hvis flere grupper anvender spørgeskemaer) og vejledning. Ad hoc-undervisningen gennemføres fx, hvis flere grupper har samme faglige udfordring, og det vil være praktisk at undervise kursisterne samlet. Vejledningen foregår efter forudgående aftale med vejlederen i løbet af eftermiddagen. I øvrigt arbejder grupperne med deres projekter.

Der er i alt 5 formiddagsseminarer á 3 timer i et kursusforløb. I Tabel 2 er der eksempler på nogle formiddagsseminarer. Generelt bygger disse seminarer oven på den viden, der er formidlet under grundkurset. Kursisten forventes at give fremmøde til alle seminarer.

Tabel 2. Forslag til emner for formiddagsseminarer af 3 timer på et 7-dages projektkursus i videnskabelig metode i almen medicin.

Form, formidling og projektfremlæggelse

Kursisten afleverer sammen med sin gruppe en skriftlig projektrapport på maksimalt 8 sider (ekskl. litteraturliste og bilag). Rapporten er forsynet med en kortfattet beskrivelse af hver kursists arbejde i gruppen og af projektets forløb. Rapporten skal primært være opbygget som en videnskabelig publikation med introduktion (baggrund og formål), metode, resultater, diskussion af resultater og metode og sidst konklusioner og perspektiver. Er der tale om fx en instruks/vejledning vedlægges denne eller et udkast hertil. Rapporten skal demonstrere kursisternes evner til at beskæftige sig systematisk og kritisk med et relevant, veldefineret og smalt sundhedsvidenskabeligt emne. Rapporten afleveres senest 5 hverdage før afsluttende projektfremlæggelse til vejlederen (med mindre andet er aftalt).

På den sidste projektkursusdag afholdes projektfremlæggelse. Den foregår ved, at projektgruppen på 15 minutter i alt fremlægger projektet for de øvrige kursister, vejleder og kursusleder for forskningstræningen. Alle i gruppen skal deltage i fremlæggelsen. Der lægges vægt på kursisternes evne til at formidle emnet med en forståelig og pædagogisk fremtrædelse. Der er lejlighed til at stille spørgsmål efter foredraget. Herefter foretages den endelige godkendelse af forskningstræningsmodulet af vejleder og kursusleder. Såfremt der måtte være tvivl om godkendelse af modulet, skal den postgraduate kliniske lektor for specialet inddrages.

Det indskærpes at kursisten ud over ovenstående projektfremlæggelse også skal dokumentere fremlæggelse af sit projekt over for praksistutoren og dennes evt. kolleger i tutorpraksis/efteruddannelsesgruppe.

Fremtidig udvikling

For udvikling og kvalitetssikring af kurset deltager indtil videre læge, ph.d. Peter Vedsted, Afdeling for Almen Medicin og Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet i regionens kommende planlægningsgruppe for grundkursus.