Navigation

MEST TIL

DU ER HER: Afdelingen » Mission og vision

Mission, vision og værdigrundlag

Mission

Afdeling for Sygeplejevidenskabs mission er gennem forskning, forskningsbaseret uddannelse og formidling at bidrage til befolkningens sundhed.

Vi udvikler viden om

  • menneskers sundhed, velvære og trivsel med og uden sygdom
  • omsorg, pleje og rehabilitering
  • sundhedsprofessionelles vilkår og virke

Vi videreuddanner sygeplejersker gennem udbud af

  • Masteruddannelsen i Klinisk Sygepleje
  • Kandidatuddannelsen i Sygepleje
  • Ph.d.-uddannelsen i Sygepleje

Vi udbreder viden om afdelingens forskningsaktiviteter og formidler ny viden inden for sygeplejevidenskab.

Vision

Afdeling for Sygeplejevidenskabs vision er med befolkningens sundhed som højeste mål at gøre sig gældende i national og international forskning og uddannelse inden for sygepleje. Afdelingens ambition er at tiltrække de bedste studerende og medarbejdere, at være attraktive samarbejdspartnere i tværvidenskabelig og tværinstitutionel forskning og at deltage i inspirerende videnudveksling.

Værdigrundlag

Afdeling for Sygeplejevidenskab tilslutter sig Aarhus Universitets værdigrundlag baseret på de etiske idealer om frihed og uafhængighed, som er beskrevet i de europæiske universiteters Magna Charta. Afdelingens medarbejdere og studerende arbejder søgende og kritisk i et åbent og dynamisk samspil med omverdenen.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 01.05.2012